Signit på mobil, tablet/iPad og desktop

Kan jeg bruge Signit på mobile enheder?

Ja, du kan sagtens bruge Signit på mobile enheder.

Underskrifter går ikke altid igennem, når jeg underskriver fra en mobil enhed, hvad kan det skyldes?

Underskriver du fra en mobil enhed, hvor du også har din nøgleapp (NemID eller MitID), er det vigtigt, at du lukker app'en helt ned efter godkendelsen og vender tilbage til dit mailprogram eller browser, hvor dokumentet er åbent.

Skal jeg bruge en specifik internetbrowser for at kunne bruge Signit? 

Signit kan bruges med de mest almindelige browsere (f.eks. Chrome, Safari, Edge og Firefox) med en enkelt undtagelse: Bruger du medarbejderlogin med fil, skal du bruge Chrome, da den type login ikke kan garanteres at virke på andre browsere.
Vi anbefaler brugere af Internet Explorer at opgradere til enten Chrome eller anden moderne browser.

Jeg kan ikke skifte eller vælge konto, når jeg bruger Signit-udvidelsen (Add-in) i Word. Hvad kan jeg gøre?

Når du har skiftet konto i vores udvidelse, kan du se den aktive konto i samme vindue. Når du har bekræftet den rette konto, kan du blot vende tilbage til dokumentet og fortsætte din deling.