Signit.dk ApS Privatlivspolitik

 

Beskrivelse af vores forretningsområde

Vi leverer en online løsning på https://app.signit.eu samt Microsoft Add-ins der kan installeres til Word (SignIt) og til Outlook (SignIt Email)  til at:


(a) underskrive dokumenter med digital signatur;
(b) anmode om digital underskrift fra andre;
(c) opbevare dokumenter, der er underskrevet eller skal underskrives.

Herunder driver vi et offentligt tilgængeligt website der ikke kræver login på https://www.signit.dk der bruges til markedsføring af vores online løsning.

 

Personoplysninger

 

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig.

Generelt om brugen af vores offentligt tilgængelige website

 

Når du ikke er logget ind på vores website:

 

Når du uden at logge ind benytter vores website indsamler og behandler vi en række informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold på websitet.

 

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger når du bruger vores website uden at logge ind:

 

Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider og elementer på siderne du klikker og peger på med din mus. F.eks. hvis du ser en video eller klikker på en knap eller et billede.

 

Hvis du også tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender emails til os, udfylder vores formularer, chatter på vores live support chat eller deltager i konkurrencer og undersøgelser vil vi typisk også gemme dit navn, telefonnummer, adresse og mailadresse samt eventuelle beskeder og dokumenter du sender til os. Vi indsamler disse oplysninger for at kunne kommunikere med dig om vores online løsning og tilbyde dig nye funktioner og gode tilbud via email og telefon. Du giver samtykke til, ved at du sætter et flueben i en checkbox ved hver funktion, at vi proaktivt nu og i fremtiden må kommunikere med dig via email eller telefon i relation til det pågældende emne henvendelsen drejede sig om.

 

I den situation hvor du sender emails til os direkte, kontakter os via sociale medier, udveksler kontaktoplysninger ansigt til ansigt, eller ringer på vores telefonnummer må vi bruge dine kontakt og personoplysninger og senere kontakte dig på email, via sociale medier eller telefon. Såfremt dine kontaktoplysninger fremgår offentligt tilgængeligt må vi indsamle sådanne data som en del af vores forberedende salgsarbejde. Dette er med udgangspunkt i vores legitime interesse som værende en kommercielle virksomhed der servicerer potentielt fremtidige og eksisterende kunder der selv henvender sig til os.

 

Registreredes brug af vores website:

 

Når du har oprettet en brugerkonto og er logget ind på vores website:

 

Vi opretter en konto til dig hvis du anmoder om det hvor du kan logge ind. Der registreres i forbindelse med din brugerkonto en række personoplysninger om dig.

 

Før vi registrerer og bruger dine oplysninger skal du aktivt givet dit samtykke og accept af vores vilkår for servicen som også findes på https://www.signit.dk/vilkaar. Eventuelle vilkår i forbindelse med opsigelse eller tilbagetrækning af samtykke er reguleret i denne aftale.

 

Efter du har oprettet en brugerkonto og accepteret vores vilkår opbevarer vi yderligere personoplysninger om dig herunder: navn, email, PID / RID (NemID identifikationsnumre),  CPR nummer, adresse, telefonnummer, eventuel firma tilknytning(er) du angiver, handlinger du foretager dig i online løsningen, samt dokumenter og beskeder du uploader til vores løsning som potentielt indeholder yderligere ad hoc personoplysninger om dig.

 

Når du bruger dit elektroniske ID på signit.dk til at identificere dig selv og underskrive en aftale:

 

En registreret bruger af signit.dk (private personer eller virksomheder og organisationer der har oprettet en firmakonto) kan via signit.dk sende aftaler (aftaledokumenter) til dig via email eller andre distributionskanaler. En sådan registreret bruger kalder vi en “afsender”.

Aftaler kan underskrives af dig med elektroniske id’er såsom dit private NemID og NemID til medarbejdere. Når du identificerer dig selv med dit elektroniske id og underskriver aftaledokumenter indgår du udelukkende en aftale med den afsender som har sendt aftalen til dig. Du indgår ikke en aftale med os men med afsender. Du indgår kun en aftale med os hvis du selv opretter en brugerkonto på signit.dk efterfølgende.

 

Såfremt afsender opbevarer personoplysninger om dig er afsender dataansvarlig for disse oplysninger. Det gælder også personoplysninger som afsender via Signit.dk tilegner sig. Du bør altid sikre dig at afsender er kendt af dig og at afsender har en af dig acceptabel privatlivspolitik.

 

Databehandleraftale

 

Såfremt du som bruger af signit.dk tilføjer personfølsomme data om andre personer til vores online løsning bliver du eller din virksomhed du repræsenterer den dataansvarlige og vi er i denne relation databehandler på dine / din virksomheds vegne. I så fald skal du / din virksomhed indgå en databehandleraftale med os. Skriv til dpa@signit.dk hvis du er dataansvarlig og så sender vi databehandleraftalen til underskrift hos dig via email.



Sikkerhed

 

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

 

Formål

 

Oplysningerne vi indsamler når du ikke er logget ind bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt. Vi indsamler desuden disse informationer for at optimere brugervenligheden af vores website, målrette og optimere markedsføringen og dermed øge brugen og værdien af vores website og online løsning.

 

Oplysninger vi indsamler om dig når du er logget ind på din brugerkonto bruges for at kunne levere servicen som er beskrevet i vores vilkår for brug af løsningen.

 

Oplysninger vi, på vegne af afsender, indsamler om dig når du underskriver et aftaledokument bruges for at i fremtiden kunne dokumentere at du har set og underskrevet aftaledokumentet. Vi indsamler og opbevarer udelukkende sådanne data i kraft af vores rolle som databehandler for den dataansvarlige afsender.

 

Periode for opbevaring

 

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

 

Videregivelse af oplysninger

 

Data om din adfærdsmæssige brug af websitet herunder også identifikation af dit operativsystem, browser mv, hvilke sider og elementer du klikker på og din geografiske placering videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter og cookies fra disse tredjeparter, der er tale om, på https://www.signit.dk/cookies. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering og markedsføring.

 

Vi benytter derudover et begrænset antal tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. På nuværende tidspunkt benytter vi følgende primære tredjeparter:

Amazon AWS Ireland Ltd (Server og primære dataopbevaring)
Livechat Inc (Chat support)
Sendgrid (Email levering)
Atlassian (Helpdesk og support emails du sender til os)
Twilio (SMS beskeder)
Google (Emails du sender til os, Google Analytics, Google Adwords)
NETS (NemID)
Vimeo (Video streaming statistik)

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Vi har indgået databehandleraftaler med alle tredjeparter vi benytter.

 

Dine rettigheder

 

  • Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig.
  • Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
  • Du kan kræve dine data slettet eller eksporteret.
  • Den første gang du beder om det er det gratis. Vi sletter eller sender indenfor senest en måned dine data efter at have modtaget skriftligt krav herom.
  • Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet.

 

Uanset ovenstående er du som registreret bruger (abonnent) stadig bundet af vilkår for brug af vores service. Disse vilkår må dog ikke være i strid med persondataforordningen eller anden lovgivning.

 

Klager

 

Henvendelse herom kan ske til: dpo@signit.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.


Udgiver

 

Websitet ejes og publiceres af:

Signit.dk ApS

CVR: 38363395

Innovations Allé 3

7100 Vejle

Telefon: 88 62 60 70

Email: help@signit.dk

 

Dato for opdatering af siden: 21.03.2022